Kolik

Kolik

Alle spædbørn græder – nogle mere end andre. Gråd er ofte betinget af sult, behov for bleskift eller blot et signal om, at dit barn føler sig utryg. Når det konkrete behov bliver opfyldt holder gråden op.

Kolik er noget helt andet. Et spædbarn med kolik græder længe og er utrøsteligt. Kolik defineres som gråd i mere end 1½ time hver eneste dag. De fleste børn med kolik græder flere timer om dagen – og kan ikke trøstes. Cirka 1 ud af 10 børn udvikler kolik.

Oftest starter gråden sidst på eftermiddagen og hen under aften, og varer en større eller mindre del af natten. Samtidig med at barnet skriger, krummer det sig sammen – ligesom vi andre også har lyst til, når vi selv har ondt i maven. Kolik ophører ofte når barnet er omkring 3 måneder gammelt, og kaldes derfor populært ”3-måneders kolik”.

Teorier om kolik

Der findes hverken gode forklaringer på, eller behandling af kolik. Der er gennemført mange videnskabelige undersøgelser med henblik på at klarlægge årsagerne til kolik – dog uden den store succes.

Nogle af de formodede teorier omkring mulige årsager til kolik er:

• Kolik kan skyldes barnets umodne tarmsystem
• At fødslen kan have forskubbet nerver i dit barns ryg og nakke, og at det giver smerter
• At kolik skyldes kramper i tyktarmen, som bliver udløst af for store og hyppige måltider
• At kolik er en form for allergi, hvorfor mødre med varierende held har forsøgt at ændre kosten
• At de såkaldte ”skrigebørn” er meget følsomme eller meget aktive børn, der reagerer stærkt på de mange nye indtryk i tilværelsen

Gode råd ved kolik

Da man ikke kender årsagen, findes der heller ingen effektiv behandling, der virker hos alle. Nedenfor er oplistet nogle af de mest vanlige råd ved kolik.

Børn med kolik falder ofte mere til ro, når de bliver båret på armen. Det hjælper som regel også at rokke dem lidt frem og tilbage i vuggen.

Massage af barnets mave kan virke lindrende, da det stimulerer barnet til at komme af med tarmluften. Når du masserer, skal det være med uret, da det er den vej, tarmindholdet bevæger sig i tyktarmen.

Nogle forældre oplever effekt af zoneterapi, kraniosakralterapi, akupunktur, babymassage og kiropraktik.

Er dit barn meget forslugent når det spiser, kan gråden handle om mavekneb. Det kan for nogle have en effekt at holde barnet mere opret, når du ammer eller giver flaske.

Hjælp dit barn med at få bøvset, når det spiser.

Nogle børn spiser mere, end de har brug for, og kan få ondt i maven af for meget mad. Smerten kan forveksles med sult, hvorfor dit barn spiser endnu mere. Hvis du har mistanke om, at dit barn spiser for at få trøst og ikke pga. sult, kan det være en idé at forsøge med en sut eller med anden form for trøst.

Forældre til et kolikbarn

At have et barn med kolik er en ekstra belastning i den udfordring det i forvejen er at blive forældre. Som forældre oplever I afmagt, fordi I ikke kan få jeres barn til at holde op med at skrige, og samtidig ængstelse for om jeres barn ikke er raskt.

Da kolik er meget belastende for forældrene og da det etablerede system ikke tilbyder en effektiv behandling, forsøger mange forældre med alternativ behandling med varierende effekt. Desværre er der ingen alternative behandlinger der er veldokumenterede hvad angår effekten. Alligevel oplever en del forældre effekt af forskellige behandlingsmetoder, hvilket i dette tilfælde er det vigtigste.

Hjælp til forældre med et kolikbarn, når det hele ”brænder på”:

1. Kolik er ikke farligt for barnet
2. Kolik forsvinder af sig selv
3. Børn med kolik udvikler sig helt normalt

Børn med kolik bør altid tilses af en læge, for at udelukke andre årsager til gråden.

Revideret 09.05.17