Føde igen efter kejsersnit?
En fødsel med et ar i livmoderen fra tidligere kejsersnit, kaldes i fagsprog en VBAC (Vaginal Birth After C-Section). Måske har du hørt at en komplikation under sådan en fødsel, kan være at arret fra det gamle kejsersnit brister. Dette kaldes en uterusruptur og sker for 0,5 -0,9% af alle VBACs, afhængigt af hvilke undersøgelser man læser.
Har du født vaginalt før dit kejsersnit, er din risiko nedsat til kun en fjerdedel, har du omvendt flere kejsersnit bag dig øges risikoen.
“De vertikale lave operationssnit som alle danske kejserinder har, sænker risikoen. Der findes endnu ikke videnskabelige beviser for det, men jeg er overbevist om, at det også nedsætter risikoen at genoptræne efter vores program (www.kejserinderne.dk) og komme i dybden med arvævsmassage! Fordi det øger blodgennemstrømningen i området, så det nerveforsyner bedre og bliver mere elastisk. Men det er en påstand :)” – Anne Ruby, jordemoder.
Under en evt. senere vaginal fødsel, vil du pga. dit ar i livmoderen blive tilbudt mere overvågning under din fødsel. Det betyder også at den bør foregå på et hospital og ikke derhjemme – desværre – for det er ellers lige præcis hjemmefødslens trygge, rolige rum, der er brug for, for at finde troen og tilliden på den krop som du måske synes har svigtet dig tidligere. Som kejserinde er det utrolig vigtigt at du er velforberedt på den kommende fødsel, at du har tænkt igennem hvad der skal være anderledes for dig denne gang, for at du kan føde i tillid.
Måske skal du have en god veninde, en privat jordemoder eller en doula (fødselshjælper, som ikke er jordemoder) ved din side? Til at minde dig om alt det du kan og alle de kræfter du har. Det er typisk at blive lidt modløs omkring det tidspunkt i fødslen, hvor man sidst fik kejsersnit. Her kan det være af stor betydning at blive støttet og set, så du mentalt kan komme igennem det gamle sted og ud på den anden side.
“Det bedste udgangspunkt for at få succes med din vaginale fødsel, er at den går spontant i gang. Medicinsk igangsættelse øger risikoen for både ruptur og gentagelse af kejsersnittet”
En fødeplan kan være en god ide. En aftale med din partner og fødestedet om hvilke værdier der er vigtige for dig, hvordan du gerne vil have kommunikationen og stemningen på stuen. Alle kejserinder får tilbudt en lægesamtale ca. halvvejs i den nye graviditet. Dette kan være et godt forum for at drøfte dine ønsker.
Min erfaring er, at de fødeplaner der bliver lagt for VBACs typisk handler om øget overvågning, smertelindring og medicinske tiltag. Men måske har du mere lyst til at der bliver skrevet at du gerne vil opholde dig så meget som muligt i varmt vand? Varmt vand er smertelindrende, øger dit oxytocin- og endorfin niveau og enkelte undersøgelser fremhæver endda at det mindsker det abdominale tryk, og dermed risikoen for uterusruptur.
Det kan sagtens lade sig gøre at overvåge barnet under vand med en doptone (hjertelydsmåler) og du kan måske gå op af vandet i perioder for at køre en CTG (bælter om maven med hhv. hjertelydsmåler og vemåler, der tegner begge på en strimmel papir – også kaldet ”at få kørt en strimmel”)
Det bedste udgangspunkt for at få succes med din vaginale fødsel, er at den går spontant i gang. Medicinsk igangsættelse øger risikoen for både ruptur og gentagelse af kejsersnittet. Det bedste jordemoderråd jeg kan give dig, er at modne kroppen med akupunktur fra uge 37+0. Find en akupunktør med speciale i gravide, eller en jordemoder der giver akupunktur.
Herudover er et aktivt sexliv og regelmæssig massage og velvære gennem hele graviditeten, med til at øge livmoderens antal af oxytocinreceptorer – noget der kommer dig til gavn under fødslen, og gør at den lettere går i gang spontant.
Jeg ønsker dig en styrkende og god fødselsoplevelse!’
Af: Jordemoder Anne Ruby
Scanning
Der er mange årsager til ønske om scanninger på en privat scanningsklinik.
Hvilke scanninger får man som gravid?
I Danmark tilbydes i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer to scanninger i offentligt regi – en nakkefoldsscanning og en misdannelsesscanning.
Tryk på punkterne nedenfor, for at læse mere om de forskellige typer af scanninger.
Anbefalinger for fysisk aktivitet
Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales raske gravide med en ukompliceret graviditet at:
- Være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen
- Aktiviteten skal vare mindst 10 minutter ad gangen, hvis de 30 minutter deles op
- Aktiviteten skal være med moderat intensitet.
- Ved moderat intensitet forstås fysisk aktivitet, hvor man bliver lettere forpustet, men hvor samtale stadig er mulig.
Fysisk aktivitet ud over de anbefalede 30 minutter vil medføre yderligere fordele.
“Mange gravide kvinder er bange for at skade fosteret ved at være fysisk aktiv, men det er vigtigt at fjerne denne frygt. Lyt til din krop”
Afhængig af hvor aktiv du var før graviditeten, bør du tilpasse dit aktivitetsniveau ud fra følgende anbefalinger
Fysisk inaktive kvinder:
Påbegynd fysisk aktivitet på et lavt, men regelmæssigt niveau under graviditeten. For eksempel rask gåtur eller cykling. Du kan med fordele også begynde at styrketræne, selvom du ikke har gjort det før.
Fysisk aktive kvinder:
Fortsæt med at være fysisk aktiv på et moderat niveau.
Meget fysisk aktive kvinder:
Fortsæt med at være fysisk aktiv under graviditeten, eventuelt på et let reduceret niveau hvad angår mængde og intensitet. Du skal fokusere på at vedligeholde muskelstyrken frem for at øge den yderligere
Mange gravide kvinder er bange for at skade fosteret ved at være fysisk aktiv, men det er vigtigt at fjerne denne frygt.
Lyt til din krop og undgå følgende:
- Kontakt- og holdsport med risiko for sammenstød
- Skiløb, mountainbiking og ridning med risiko for styrt
- Øvelser med kraftige afsæt eller kortvarige store belastninger tidligt i graviditeten
Du kan læse mere om fysisk aktivitet i de forskellige trimestre her:
Der er mange fordele ved at følge anbefalingerne for fysisk aktivitet under graviditeten, blandt andet:
- Nedsat risiko for abort
- Nedsat risiko for for tidlig fødsel
- Nedsat risiko for graviditetsrelateret diabetes
- Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning
- Nedsat risiko for ryg- og bækkensmerter
- Nedsat risiko for kejsersnit
- Større sandsynlighed for normal fødselsvægt og kropssammensætning hos barnet
- Større sandsynlighed for korterevarende fødsler
- Afhjælper ophobning af væske i kroppen (ødemer)
- Forebygger åreknuder
- Færre komplikationer under fødslen
- Stærkere muskler til gavn under fødslen
- Nedsat risiko for kejsersnit
Udover disse fordele bidrager fysisk aktivitet også til godt humør og god energi.
Af: Christine Munk Rasmussen og Nanna Glent Buch, Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed
Kilder:
Nordic Council of Ministers (2014): Nordic Nutrition Recommendations 2012. Norden: København
Pedersen, B. K. (2012): Graviditet & motion. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck: København
Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling.
Fødselsforberedelse
Har i svært ved at få passet fødselsforberedelsen ind i kalenderen ?
Så prøv individuel fødselsforberedelse tilrettelagt på en dag og et tidspunkt, som passer godt ind i jeres kalender.
Individuel fødselsforberedelse foregår over én aften og tager udgangspunkt i jeres særlige behov og ønsker. Vi starter når det passer jer og stopper først når i føler jer helt klar til at imødegå fødslen.
Mascha Vang skriver om fødselsforberedelsen hos Jordemoder.dk : Læs mere
Undervisningen indeholder bl.a. emner som graviditet, smertelindring, fødsel, amning, tiden på fødestuen efter fødslen og ”den nybagte familie”.
Undervisningen varetages af erfarne jordemødre med et indgående kendskab til rutinerne på sygehuset, og der er derfor rig mulighed for at stille spørgsmål løbende i undervisningen. Fødselsforberedelsen er for såvel første- som flergangsfødende.
Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til jordemoderhjælp hos privatpraktiserende autoriseret jordemoder, hvilket selvfølgelig gælder for jordemoder.dk – se tilskudssatser her.
Skulle i have andre ønsker er i meget velkomne til at kontakte os og få en snak om mulighederne.
Det siger de kommende forældre:
“Individuel fødsels-forberedelse – den perfekte løsning for os…”
Karina, 35. uge
“Super oplevelse og stor ros til jordemoder Susanne ”
Peter og Trine, 33. uge
” Ikke flere bekymringer omkring fødslen og selve forløbet efter en aften med Susanne, hun fik forklaret hver en detaje og vi følte os virkelig klar ”
Claus og Hanne, 36. uge
Bækkenbunden under graviditet
Din bækkenbund er ligesom en trampolin med 3 huller i, som giver støtte til de indre underlivsorganer. Dens funktion er at holde på urin, afføring og luft. Før en graviditet vil de fleste slet ikke tænke over at de har en bækkenbund, da bækkenbundens funktioner som regel er automatiseret.
Når man bliver gravid, vil nogen måske opleve, at de pludselig kan have svært ved at holde på urinen, når de f.eks. nyser eller hoster. Der er kommet et øget pres ned på bækkenbunden og det kan derfor være svært at ”holde igen”.
Bækkenbunden er en muskel og ligesom musklerne i resten af kroppen, skal den også holdes i form. Den skal aktiveres mange gange dagligt: når man rejser/sætter sig, hoster, nyser, skal holde igen på uønsket luft og den skal kunne holde igen for trykket når vi skal løfte vores baby. Samtidig skal den også kunne slappe af og ”give slip”, f.eks. ved toiletbesøg og når man skal føde sit barn.
Vores bækkenbund skal derfor både have styrke til at ”hold igen” og være elastisk og smidig når den skal ”give slip” f.eks. ved en fødsel.
For rigtig mange kvinder, kan det være rigtig svært at ”finde” sin bækkenbund. Mange kan være i tvivl om de har fat i den rigtige muskel og nogle kommer til at spænde i baller og lår i stedet for bækkenbunden. Hvis du er i tvivl om du gør det korrekt, så få din læge til at undersøge dig og teste om du kniber korrekt.
Af: Fysioterapeut Kate Gallagher Hansen
Træning når du er gravid
Der er uendelig mange fordele ved at være fysisk aktiv når man er gravid – både for mor og baby! Kvinder, der dyrker motion, har mindre komplicerede graviditeter og fødsler, tager mindre på i vægt, har bedre selvværd og lavere forekomst af depressioner.
Derudover er det vist, at mild til moderat fysisk aktivitet forebygger forhøjet blodtryk, mindsker risikoen for at få svangerskabsforgiftning med 40% og giver 70% mindre risiko for at få graviditetssukkersyge. Fysisk aktivitet reducerer rygsmerter, forstoppelse, hævelse og oppustethed.
Hvis moderen har været fysisk aktiv under graviditeten, viser barnet mindre tegn til stress under fødslen, og almentilstanden er bedre.
Søg gerne træningsvejledning hos én der ved noget om området f.eks. en autoriseret fysioterapeut eller en GynObs fysioterapeut, som har speciale i graviditet og efterfødsel. Så er du sikker på at du ikke gør noget forkert når du træner.
Huskeregler:
- Fortsæt med det du allerede gør, hvis du ingen gener eller smerter har.
- Drik godt med væske og bliv ikke for overophedet
- Lyt til din krop
- Hvis du får for mange plukveer, så stop.
- Bliv gerne forpustet, så du har lidt svært ved at snakke.
Af: Fysioterapeut Kate Gallagher Hansen
1. trimester
2. trimester
3. trimester
1. trimester
2. trimester
3. trimester
Hvad er stamceller?
Stamceller er kroppens byggesten
Kort fortalt, så er stamceller noget helt unikt. De er nemlig celler på deres tidligste stadie (umodne). Det betyder, at de kan lave kopier af sig selv og har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst af kroppens celler. Stamcellerne er altså kroppens ultimative byggesten.
Hvad er stamceller? (Læs mere her)
Når stamceller modnes, udvikler de sig til mange typer af de specialiserede celler, fx blodceller, nerveceller, leverceller, muskelceller osv.
Stamceller består – uanset stamcellekilden – af to typer: blodstamceller og såkaldt mesenkymale stamceller. Blodstamceller kan kun udvikle sig til blodceller, og de bruges fx til behandling af leukæmi og andre blodsygdomme. Størstedelen af alle anvendte navlesnorsstamceller bruges i dag til behandling af leukæmi, og her anvendes i de fleste tilfælde navlesnorsstamceller fra søskende eller fremmed donor med matchende vævstype.
De mesenkymale stamceller kan udvikle sig til væv og muskler mv. og er derfor særligt relevante i forbindelse med regenerative – dvs. genopbyggende – behandlinger.
Stamceller redder og forbedrer liv
Der er allerede foretaget flere end 35.000 navlesnorsstamcelle-transplantationer på både børn og voksne (ultimo 2016). De fleste af disse transplantationer er blevet brugt til behandling af blodsygdomme som leukæmi og sygdomme i immunsystemet.
Ifølge forskerne ligger det fremtidige potentiale i brugen af navlesnorsstamceller, dog især inden for det regenerative behandlingsområde, som fx behandling af neurologiske sygdomme, hjerte-kar sygdomme og diabetes type 1 (sukkersyge).
Potentialet i stamceller
De senere år har der været massivt fokus på stamceller. Og det er der gode grunde til. Hele 79 sygdomme kan allerede i dag behandles alene med stamceller fra navlesnoren og knoglemarven. Samtidigt bliver stamcellernes potentiale ved sygdomsbehandling hele tiden underbygget i flere videnskabelige studier. Der er derfor heller ikke tvivl om, at stamceller i fremtiden vil kunne bruges til behandling af endnu flere sygdomme end i dag.
Beskyt dit barns stamceller
Navlesnorsstamceller er personlige, unikke og kan kun sikres én gang i livet. Hvis I ikke tager stilling inden fødslen, fravælger I de potentielt mange muligheder, der er i stamcellerne fra navlesnoren nu og i især fremtiden.
I skal derfor beslutte jer for, om I vil beskytte og opbevare stamcellerne fra jeres barns navlesnor, så de kan være til rådighed ved en eventuel sygdomsbehandling senere i livet. I lande som Sverige, Tyskland, England, Frankrig og USA har man nationale stamcellebanker med navlesnorsblod. Det har vi ikke i Danmark endnu. Derfor informerer jordemødre og praktiserende læger desværre kun sjældent gravide om muligheden for opbevaring af navlesnorsstamceller. Det betyder, at I selv skal sætte jer grundigt ind i området før fødslen, så I kan tage stilling og træffe jeres eget valg på et nuanceret grundlag.
Tag stilling nu – i god tid før fødslen.
Læs mere om stamceller her
