Fakta om amning
Amning bidrager til, at livmoderen genvinder sin oprindelige størrelse efter fødslen
Ved amning frigøres hormonet oxytocin, som er med til at få moderen til at slappe af og hvile. Oxytocin styrer også sammentrækningen af livmoderen og mindsker risikoen for blødninger efter fødslen.
En gennemsnitlig amning varer 16 minutter
Det er den tid, som du i gennemsnit og med jævne mellemrum bruger om dagen og om natten på denne helt specielle stund sammen med dit barn. En stund med afkobling, eftertanke og ren nydelse – kun du og dit barn.
Bemærk, at der ikke findes nogen forkert eller rigtig ammetid. Du og dit barn skaber selv jeres ammestunder, som er unikke for netop jer.
I de første døgn produceres der råmælk
Den produceres i små mængder, fordi det er alt, hvad dit barn har brug for. Maven er stadig meget lille, så der skal kun lidt til for at fylde den. Råmælken er rig på særlige, sunde stoffer, som styrker barnets immunsystem og giver en god start i livet.
På et tidspunkt efter dag 3 eller 4 begynder du gradvis at producere mere mælk, og produktionen tilpasses efter barnets behov.
Amning forbrænder kalorier
Når du ammer, forbruger du op til 500 kalorier ekstra om dagen.
Spædbørn ved instinktivt, hvordan de hurtigt og effektivt får adgang til mælken
De begynder at die ved at sutte hurtigere for at aktivere nedløbsrefleksen. Når mælken løber, begynder barnet at suge langsommere og dybere og de spiser, til de er mætte.
Amning mindsker sukkerindtaget
Den eneste form for sukker, et spædbarn har brug for og bør få, er laktose. Laktose er det ufarlige sukker, der findes i brystmælk.
Det er ikke alle mødre, der kender nedløbsrefleksen
Nedløbsrefleksen ved amning stimuleres af hormonet oxytocin som bevirker, at mælken “løber til”. Nedløbsrefleksen opleves forskelligt af forskellige kvinder. Det kan ved nogen prikke eller stikke lidt i brysterne, hos andre føles det som smerte eller et stort tryk inde i brystet, mens atter andre ikke mærker noget som helst.
Der går i gennemsnit 56 sekunder, før nedløbseffekten er aktiveret, men det er meget individuelt. Nedløbsrefleksen kan påvirkes af for eksempel uro, stress og smerte.
Dit barn styrer mælkeflowet med en instinktiv adfærd, som omfatter sugemønster, synkning og åndedræt
Mælken løber, når barnet bevæger tungen op og ned og samtidig har godt fat om brystet. Barnet suger og synker i sin egen, personlige rytme. Dit barn kan også holde pause og trække vejret regelmæssigt uden at slippe vakuum ved brystet.
Spædbørn dier, til de er mætte og tilfredse – ikke til de har “tømt” brystet
Et spædbarn drikker gennemsnitligt 67 % af den mælk, du har, men det kan variere kraftigt. Ved flaskemadning drikker barnet generelt, indtil flasken er tom.
Brystets størrelse har ingen betydning
Uanset hvilken størrelse du har, kan du producere tilstrækkeligt med mælk til dit barn. Mælken løber ud af flere åbninger, ikke kun én. I gennemsnit udmunder 9 mælkegange i en brystvorte, men det kan variere betydeligt fra kvinde til kvinde – fra 4 op til 18.
Mange mødre søger hjælp, hvis de oplever problemer med amning
Det er vigtigt at bede om råd eller hjælp, hvis der er behov for det. Ammerådgivere er til for at hjælpe dig og dit barn med amningen. Mange hospitaler tilbyder specielle ammerådgivninger. Kontakt din jordemoder, sundhedsplejerske eller nærmeste hospital, hvis du ønsker flere oplysninger.
Nogle gange kan der være brug for en brystpumpe
Hvis et barn er født for tidligt og ikke har kræfter til at suge på brystet, kan brystpumpen være et godt hjælpemiddel til at stimulere og bevare produktionen af brystmælk.
- Hvis man er borte fra sin baby i en periode, er brystpumpen et anvendeligt hjælpemiddel
Gennem amning oplever barnet mange forskellige slags smage og dufte
- Når moderen spiser en varieret kost, smager brystmælken lidt forskelligt
- Smagsstofferne fra en ammende kvindes mad overføres til brystmælken. Hvis hendes kost er varieret, introduceres babyen dermed til mange forskellige slags smage. Forskerne mener, at børn på den måde ikke bliver så kræsne senere i livet
Amning kan bidrage til at forhindre kræft og mindsker risikoen for knogleskørhed (5,6)
- I lande, hvor amning er almindeligt, er der en lavere forekomst af de kræfttyper, der oftest rammer kvinder – kræft i æggestokkene, livmoderkræft og brystkræft.
- Amning bidrager også til at mindske risikoen for knogleskørhed senere i livet.
Amning bidrager til et bedre miljø
- Amning er energieffektiv, fordi du ikke skal koge vand, vaske op eller sterilisere
Amning giver mindre husholdningsaffald