Ultralydsteknikken er blevet betydeligt forbedret i løbet af de sidste 10 år, og det har gjort det muligt at studere det mælkeproducerende brysts anatomi mere indgående.
I 150 år har billederne i fysiologi- og anatomibøgerne set ud som i denne illustration.
Man bemærker, at netværket af mælkegange forgrener sig relativt langt ind i brystet, og at der er ”reservoirer” eller ”mælkekamre” tæt på brystvorten. Selv om det ikke var synligt, troede man også, at der var mellem 15 og 20 mælkegange, og at der var lige så meget kirtelvæv som fedtvæv.
Da dr. Donna Geddes fra University of Western Australia studerede mælkeproduktionen, begyndte hun at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det var, hun så ved hjælp af ultralyd sammenlignet med det, lærebøgerne viste. Der blev forsket yderligere med støtte fra Medela, og resultaterne var revolutionerende.
Den forskning, der blev drevet ved University of Western Australia, viste fire hovedforskelle:
- Mælkegangene forgrener sig tættere på brystvorten
- De tidligere beskrevne mælkekamre eksisterer ikke
- Kirtelvævet sidder tættere på brystvorten
- Mængden af underhudsfedt ved brystvortens base er minimal
Relevans i praksis
Selv om den viden, vi skaffer os, ikke nødvendigvis ændrer vores arbejde i praksis, hjælper den os til at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør.
Der er tre ting, som det er vigtigt at tænke på, når det gælder amning i praksis:
- En hurtig første mælketilløb er vigtig for en effektiv mælkeudtømning
- Den enkelte moder har brug for en brysttragt i den rigtige størrelse
- Håndens placering: Når du holder på brystet eller ved manuel udpumpning
En hurtig og effektiv mælketilløb er vigtig for optimal mælkeudtømning
Der lagres ikke store mængder mælk i mælkegangene, da der ikke er observeret mælkekamre. Kun meget lidt mælk kan derfor tømmes ud før mælketilløb.
Barnet laver indledningsvis hurtige sugebevægelser, som stimulerer nedløbsrefleksen i brystet, og forskningen viser, at en hurtig første mælketilløb resulterer i flere efterfølgende mælketilløb.
Faktisk udtømmes 80 % af brystmælken i løbet af de første 7 minutter, når der anvendes en brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi med sugestyrke for maksimal komfort (Kent et al 2006)
Det er derfor vigtigt at sørge for, at barnet har godt fat om brystet, hvilket er med til at stimulere nedløbsrefleksen. Hvis du har brug for at malke ud, er det vigtigt at du til udpumpningen anvender en brystpumpe, som effektivt kan stimulere mælketømningen.
Den enkelte moder har brug for en brysttragt i den rigtige størrelse
Skal du malke ud er det vigtigt, at brysttragten har korrekt pasform. Herved undgår du, at de yderste mælkegange trykkes sammen. Det bevirker, at mælken kan overføres optimalt fra brystet til flasken uden ubehag.
Håndens placering: Når du holder på brystet eller ved manuel udpumpning
Da 65 % af kirtelvævet sidder cirka 30 mm fra brystvorten, og mælkegangene ligger lige under overfladen, er det vigtigt, at tænke over, hvordan du placerer hænderne og fingrene, når du ammer eller pumper ud.
Tryk mod mælkegangene og vævet kan medføre, at mælken ikke kan strømme frit, og det kan give tilstopning, senere ophobning, som fører til reduceret mælkeproduktion. Når brystet ikke tømmes for mælk, produceres der et protein, som kaldes FIL (Feedback Inhibitor of Lactation). Når mængden af FIL stiger, sendes der et signal til hypothalamus om, at mængden af prolaktin (det mælkestimulerende hormon) skal reduceres, og derved reduceres mælkeproduktionen.
For at undgå, at dette sker, bør mødre rådgives om, hvordan barnet skal anbringes, så de ikke behøver at trykke for meget på brystet under amningen eller udpumpningen.