Amning

Brystmælkens sammensætning

Brystmælk indeholder alt, hvad der skal til for at få en sund start i livet. Brystmælk indeholder ikke blot næring, men giver også immunologiske og udviklingsmæssige fordele, som er unikke for hver enkelt moder og hendes barn.

Brystmælken ændrer sig hele tiden efter det voksende barns behov. Indholdet varierer i løbet af dagen og i løbet af de måneder, der går. Det er det helt rigtige til dit barn allerede fra begyndelsen.

Din mælk gennemgår tre hovedfaser:

1. Råmælk
2. Overgangsmælk
3. Almindelig brystmælk.

Råmælk

I de første dage efter fødslen producerer kvinden en særlig slags mælk, som er tyktflydende, klæbrig og gullig. Den kommer kun i meget små mængder, men er perfekt til dit nyfødte barn.

Denne specielle mælk kaldes råmælk (kolostrum) og indeholder store mængder antistoffer og vækstfaktorer. Den fremskynder udviklingen af barnets mave-tarmkanal, og dens infektionshæmmende virkning fungerer som et første immunforsvar.

Råmælk har en laksativ effekt, som hjælper barnet med at udtømme mekonium (den første afføring) og bidrager til at forhindre neonatal gulsot, fordi tarmen tømmes for bilirubin. Råmælken hjælper til med at sætte gang i barnets afføring, og er desuden med til at mindske risikoen for at det nyfødte barn rammes af gulsot.

Overgangsmælk

I de følgende to uger stiger mængden af mælk, og dens udseende og sammensætning ændrer sig. Immunoglobulin- og proteinindholdet falder, mens fedt- og sukkerindholdet stiger. I denne periode kan brysterne føles fulde, hårde og tunge. Denne normale ophobning i brysterne, der undertiden beskrives som, at mælken løber til, kan lindres ved hyppig amning.

Almindelig brystmælk

Er tyndere og mere vandig end komælk, hvad der undertiden kan virke forvirrende. Men den indeholder alle de næringsstoffer, som barnets sunde udvikling kræver. Brystmælken kan aldrig være ”for tynd”. Den almindelige brystmælk ændres i løbet af en enkelt amning for at dække barnets behov præcist.

Den mælk, der kommer i begyndelsen af en amning, har et lavt fedtindhold og et højt indhold af laktose, sukker, protein, vitaminer, mineraler og vand. I takt med, at amningen skrider frem, ændres mælken, så den indeholder mere fedt og mindre sukker.

Hvad er brystmælk?

Nøjagtigt som vores mad indeholder brystmælk også mange andre ting.

Brystmælk består de hovedsagelig af tre dele:

1. Proteiner
2. Fedtstoffer
3. Kulhydrater

Al mælk fra pattedyr består hovedsagelig af de samme tre ting, men i forskellige mængder. For eksempel indeholder hvalmælk ekstremt meget fedt, men ikke så mange kulhydrater, mens komælk indeholder mere protein og færre kulhydrater end kvinders mælk.

Det viser, at kvinders mælk er beregnet til menneskebørn med alle ingredienser i præcis de rigtige mængder.

Mange af brystmælkens bestanddele giver unikke immunologiske fordele, som er med til at beskytte det nyfødte barn. Antistoffer fra moderen overføres til barnet og giver en ekstra beskyttelse, som kun brystmælk kan give.

Brystmælk giver den perfekte næring til dit barn – den kommer i den mængde, som barnet har brug for, med præcis de rigtige ingredienser, den rigtige temperatur og giver en ekstra beskyttelse, som ingen anden mælk kan give.

Det mælkeproducerende brysts anatomi

Ultralydsteknikken er blevet betydeligt forbedret i løbet af de sidste 10 år, og det har gjort det muligt at studere det mælkeproducerende brysts anatomi mere indgående.

I 150 år har billederne i fysiologi- og anatomibøgerne set ud som i denne illustration.

Man bemærker, at netværket af mælkegange forgrener sig relativt langt ind i brystet, og at der er ”reservoirer” eller ”mælkekamre” tæt på brystvorten. Selv om det ikke var synligt, troede man også, at der var mellem 15 og 20 mælkegange, og at der var lige så meget kirtelvæv som fedtvæv.

Da dr. Donna Geddes fra University of Western Australia studerede mælkeproduktionen, begyndte hun at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det var, hun så ved hjælp af ultralyd sammenlignet med det, lærebøgerne viste. Der blev forsket yderligere med støtte fra Medela, og resultaterne var revolutionerende.

Den forskning, der blev drevet ved University of Western Australia, viste fire hovedforskelle:

• Mælkegangene forgrener sig tættere på brystvorten
• De tidligere beskrevne mælkekamre eksisterer ikke
• Kirtelvævet sidder tættere på brystvorten
• Mængden af underhudsfedt ved brystvortens base er minimal

Relevans i praksis

Selv om den viden, vi skaffer os, ikke nødvendigvis ændrer vores arbejde i praksis, hjælper den os til at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør.

Der er tre ting, som det er vigtigt at tænke på, når det gælder amning i praksis:

1. En hurtig første mælketilløb er vigtig for en effektiv mælkeudtømning
2. Den enkelte moder har brug for en brysttragt i den rigtige størrelse
3. Håndens placering: Når du holder på brystet eller ved manuel udpumpning

En hurtig og effektiv mælketilløb er vigtig for optimal mælkeudtømning

Der lagres ikke store mængder mælk i mælkegangene, da der ikke er observeret mælkekamre. Kun meget lidt mælk kan derfor tømmes ud før mælketilløb. Barnet laver indledningsvis hurtige sugebevægelser, som stimulerer nedløbsrefleksen i brystet, og forskningen viser, at en hurtig første mælketilløb resulterer i flere efterfølgende mælketilløb.

Faktisk udtømmes 80 % af brystmælken i løbet af de første 7 minutter, når der anvendes en brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi med sugestyrke for maksimal komfort (Kent et al 2006)

Det er derfor vigtigt at sørge for, at barnet har godt fat om brystet, hvilket er med til at stimulere nedløbsrefleksen. Hvis du har brug for at malke ud, er det vigtigt at du til udpumpningen anvender en brystpumpe, som effektivt kan stimulere mælketømningen.

Den enkelte moder har brug for en brysttragt i den rigtige størrelse

Skal du malke ud er det vigtigt, at brysttragten har korrekt pasform. Herved undgår du, at de yderste mælkegange trykkes sammen. Det bevirker, at mælken kan overføres optimalt fra brystet til flasken uden ubehag.

Håndens placering: Når du holder på brystet eller ved manuel udpumpning

Da 65 % af kirtelvævet sidder cirka 30 mm fra brystvorten, og mælkegangene ligger lige under overfladen, er det vigtigt, at tænke over, hvordan du placerer hænderne og fingrene, når du ammer eller pumper ud.

Tryk mod mælkegangene og vævet kan medføre, at mælken ikke kan strømme frit, og det kan give tilstopning, senere ophobning, som fører til reduceret mælkeproduktion. Når brystet ikke tømmes for mælk, produceres der et protein, som kaldes FIL (Feedback Inhibitor of Lactation). Når mængden af FIL stiger, sendes der et signal til hypothalamus om, at mængden af prolaktin (det mælkestimulerende hormon) skal reduceres, og derved reduceres mælkeproduktionen.

For at undgå, at dette sker, bør mødre rådgives om, hvordan barnet skal anbringes, så de ikke behøver at trykke for meget på brystet under amningen eller udpumpningen.

Fordele ved amning

Amning er noget af det naturligste og mest givende for både mor og barn. Der eksisterer ikke nogen formel, der kan genskabe brystmælkens enestående egenskaber, uanset hvor mange vitaminer, mineraler og andet, der tilsættes, og som egentlig er kemisk forurening.

Brystmælk er den eneste 100% naturlige, komplette og komplekse næring til spædbørn. Det er lige så vigtig en faktor som det særlige bånd, der knyttes mellem mor og barn under amningen.

Fordele for barnet

• Brystmælk indeholder alt, hvad dit barn har brug for: Proteiner, fedtstoffer, laktose, vitaminer, jern, mineraler, vand og enzymer i nøjagtigt de mængder, der er nødvendige for optimal vækst og udvikling
• Børn, der ammes, er raskere. Brystmælk indeholder stoffer, der forhindrer, at skadelige bakterier vokser i tarmene og giver mave/tarm-infektioner og diarré
• Børn, der ammes, har færre mellemøreinfektioner, færre luftvejsinfektioner og lavere risiko for at udvikle allergier, kræft, børnediabetes og overvægt
• Børn, der ammes, har lavere risiko for vuggedød
• Brystmælken er ren, fri for bakterier og har infektionshæmmende egenskaber
• Brystmælken har den rigtige temperatur og skal ikke forberedes. Den er tilgængelig, så snart dit barn har brug for den
• Børn, der ammes, er mindre tilbøjelige til at udvikle diabetes, hjertesygdomme, eksem og andre allergiske problemer senere i livet
• Amning fremmer hjernens udvikling. Forskning viser, at børn, der ammes, får en bedre visuel udvikling og opfattelsesevne
• Amningen drejer sig om andet og mere end mad. Den styrker det emotionelle bånd mellem barnet og moderen, og den er en kilde til varme, kærlighed og ømhed

Fordele for moderen

• Amning modvirker blødninger efter fødslen og mindsker risikoen for anæmi (blodmangel)
• At amme barnet hjælper moderen med at få sin normalvægt tilbage efter fødslen
• Amning forsinker fertilitetens tilbagevenden, men må ikke ses som prævention. Amning har en beskyttende effekt mod flere typer kræft, for eksempel kræft i bryst og æggestokke, og mod knogleskørhed
• Ammende mødre oplever ofte større samhørighed med deres børn
• Brystmælken er altid ved hånden og sparer tid, penge og energi

Fakta om amning

Amning bidrager til, at livmoderen genvinder sin oprindelige størrelse efter fødslen

Ved amning frigøres hormonet oxytocin, som er med til at få moderen til at slappe af og hvile. Oxytocin styrer også sammentrækningen af livmoderen og mindsker risikoen for blødninger efter fødslen.

En gennemsnitlig amning varer 16 minutter

Det er den tid, som du i gennemsnit og med jævne mellemrum bruger om dagen og om natten på denne helt specielle stund sammen med dit barn. En stund med afkobling, eftertanke og ren nydelse – kun du og dit barn.

Bemærk, at der ikke findes nogen forkert eller rigtig ammetid. Du og dit barn skaber selv jeres ammestunder, som er unikke for netop jer.

I de første døgn produceres der råmælk

Den produceres i små mængder, fordi det er alt, hvad dit barn har brug for. Maven er stadig meget lille, så der skal kun lidt til for at fylde den. Råmælken er rig på særlige, sunde stoffer, som styrker barnets immunsystem og giver en god start i livet.

På et tidspunkt efter dag 3 eller 4 begynder du gradvis at producere mere mælk, og produktionen tilpasses efter barnets behov.

Amning forbrænder kalorier

Når du ammer, forbruger du op til 500 kalorier ekstra om dagen.

Spædbørn ved instinktivt, hvordan de hurtigt og effektivt får adgang til mælken

De begynder at die ved at sutte hurtigere for at aktivere nedløbsrefleksen. Når mælken løber, begynder barnet at suge langsommere og dybere og de spiser, til de er mætte.

Amning mindsker sukkerindtaget

Den eneste form for sukker, et spædbarn har brug for og bør få, er laktose. Laktose er det ufarlige sukker, der findes i brystmælk.

Det er ikke alle mødre, der kender nedløbsrefleksen

Nedløbsrefleksen ved amning stimuleres af hormonet oxytocin som bevirker, at mælken “løber til”. Nedløbsrefleksen opleves forskelligt af forskellige kvinder. Det kan ved nogen prikke eller stikke lidt i brysterne, hos andre føles det som smerte eller et stort tryk inde i brystet, mens atter andre ikke mærker noget som helst.

Der går i gennemsnit 56 sekunder, før nedløbseffekten er aktiveret, men det er meget individuelt. Nedløbsrefleksen kan påvirkes af for eksempel uro, stress og smerte.

Dit barn styrer mælkeflowet med en instinktiv adfærd, som omfatter sugemønster, synkning og åndedræt

Mælken løber, når barnet bevæger tungen op og ned og samtidig har godt fat om brystet. Barnet suger og synker i sin egen, personlige rytme. Dit barn kan også holde pause og trække vejret regelmæssigt uden at slippe vakuum ved brystet.

Spædbørn dier, til de er mætte og tilfredse – ikke til de har “tømt” brystet

Et spædbarn drikker gennemsnitligt 67 % af den mælk, du har, men det kan variere kraftigt. Ved flaskemadning drikker barnet generelt, indtil flasken er tom.

Brystets størrelse har ingen betydning

Uanset hvilken størrelse du har, kan du producere tilstrækkeligt med mælk til dit barn. Mælken løber ud af flere åbninger, ikke kun én. I gennemsnit udmunder 9 mælkegange i en brystvorte, men det kan variere betydeligt fra kvinde til kvinde – fra 4 op til 18.

Mange mødre søger hjælp, hvis de oplever problemer med amning

Det er vigtigt at bede om råd eller hjælp, hvis der er behov for det. Ammerådgivere er til for at hjælpe dig og dit barn med amningen. Mange hospitaler tilbyder specielle ammerådgivninger. Kontakt din jordemoder, sundhedsplejerske eller nærmeste hospital, hvis du ønsker flere oplysninger.

Nogle gange kan der være brug for en brystpumpe

Hvis et barn er født for tidligt og ikke har kræfter til at suge på brystet, kan brystpumpen være et godt hjælpemiddel til at stimulere og bevare produktionen af brystmælk.

• Hvis man er borte fra sin baby i en periode, er brystpumpen et anvendeligt hjælpemiddel

Gennem amning oplever barnet mange forskellige slags smage og dufte

• Når moderen spiser en varieret kost, smager brystmælken lidt forskelligt
• Smagsstofferne fra en ammende kvindes mad overføres til brystmælken. Hvis hendes kost er varieret, introduceres babyen dermed til mange forskellige slags smage. Forskerne mener, at børn på den måde ikke bliver så kræsne senere i livet

Amning kan bidrage til at forhindre kræft og mindsker risikoen for knogleskørhed (5,6)

• I lande, hvor amning er almindeligt, er der en lavere forekomst af de kræfttyper, der oftest rammer kvinder – kræft i æggestokkene, livmoderkræft og brystkræft.
• Amning bidrager også til at mindske risikoen for knogleskørhed senere i livet.

Amning bidrager til et bedre miljø

• Amning er energieffektiv, fordi du ikke skal koge vand, vaske op eller sterilisere
  Amning giver mindre husholdningsaffald