MODERMÆLK ER BEDST?
Den bedste ernæring for et spædbarn er modermælk. Næsten alle mødre kan amme. Opstår der problemer, kan vejledning og støtte hjælpe dig videre. Amningen kommer nemmest i gang, hvis barnet bliver ammet indenfor de første timer efter fødslen.
Modermælken er tilpasset barnets behov. Næringsstofferne findes i den rigtige mængde og sammensætning. De fleste børn trives og vokser fint af modermælk, indtil de er omkring 6 måneder.
Amningen kan give dig og dit barn en dejlig tæt kontakt.
AMNING FOREBYGGER INFEKTIONER
Modermælk indeholder antistoffer, der beskytter mod infektion. Hvis du og barnet udsættes for infektion, danner du antistoffer, som udskilles i mælken. Barnet bliver på den måde i stand til bedre at modstå sygdomme.
AMNING OG ALLERGI
Hvis du giver dit barn modermælk og intet andet, beskytter du det mod mælkeallergi. Amning kan dog ikke forhindre, at der på et senere tidspunkt opstår andre former for allergi. Er der allergi i familien, er det særligt vigtigt, at du ammer de første 4 måneder, gerne længere.
AMNING OG LEVEVIS
Når du ammer, skal du tænke på, hvad du spiser og drikker, da de fleste stoffer overføres til dit barn gennem mælken. Det gælder også medicin. Er medicinen nødvendig, spørg lægen eller på apoteket.
Tobak bør helt undgås, da nikotinen og andre skadelige stoffer passerer over i modermælken. Det er også skadeligt, at der ryges i barnets omgivelser.
Alkohol bør kun indtages i små mængder og ikke hver dag. Det nyfødte barn har en betydelig større følsomhed for alkohol end det fuldt udviklede individ.
Du kan spise almindelig varieret kost. Nogle børn reagerer på specielle fødevarer. Prøv dig frem – og alt med måde. Der kan være mange årsager til uro hos barnet. Prøv derfor at udelukke andre årsager til uro, inden du “sorterer ud” i fødevarerne.
Det er en god idé at tage en vitamintablet med mineraler i den periode, hvor du ammer, især hvis du ikke er sikker på, at din kost er tilstrækkelig.
Du øger ikke mælkeproduktionen ved at drikke ekstra, men du bør ikke gå og være tørstig. Mælkeproduktionen forøges, når barnet dier. Jo mere barnet spiser, des mere mælk kommer der i brystet.
HVOR MANGE AMMEMÅLTIDER?
Antallet af måltider varierer fra barn til barn, men mindst 8 måltider i døgnet er almindeligt i starten. Nogle børn skal dog ammes hyppigere. Barnet vil efterhånden finde sin egen rytme, men rytmen vil ændres igennem ammeperioden. Lad barnet die ved skiftevis højre og venstre bryst i begyndelsen, så begge bryster stimuleres til mælkeproduktion.
Lad så vidt muligt dit barn styre, hvornår det vil spise og hvor længe. Senere skal barnet helst tilbydes samme bryst flere gange, inden det lægges til det andet bryst. Den “fedeste” mælk frigives sidst i måltidet i hvert bryst. Den fede mælk indeholder mange kalorier, som mætter barnet.
Indstil dig på, at barnet ikke er en maskine, som kan programmeres til regelmæssighed; men glæd dig over, at du altid har mælken tilberedt og i den rette temperatur, klar til brug.
Den største mælkemængde gendannes umiddelbart efter, at barnet har spist. Brystet er aldrig tomt. Det betaler sig ikke at spare på mælken, for jo mere barnet dier, jo større mælkeproduktion.
Når barnet ammes, kan der gå lang tid mellem barnets afføringer – af og til op til 5-7 dage. Bleerne skal dog være våde. Det betyder, at barnet får nok.
AMNING OG FORURENING
En række giftstoffer fra forureningen af vores miljø udskilles i små mængder i modermælken, men der er ikke grund til bekymring for skadelige virkninger hos brysternærede spædbørn, og amning kan trygt anbefales. Nye undersøgelser tyder desuden på, at forureningen af danske kvinders mælk er faldende.
AMNING OG OMGIVELSERNES STØTTE
Det er af stor betydning for amningens forløb, at du får praktisk hjælp og opmuntrende støtte specielt i ammeperiodens første tid, især faderen spiller en stor rolle.
Forskelle i hvor lang tid den enkelte kvinde ammer hænger sammen med mange forhold. Dine individuelle muligheder og ønsker, samfundsmæssige vilkår, men også tilstrækkelig viden om amning er medvirkende. Rygning nedsætter mælkemængden.
Desværre holder alt for mange kvinder op med at amme, fordi de er usikre og mangler konkret viden. Sundhedsplejersken er uddannet til at hjælpe den ammende mor og kan kontaktes, hvis du har behov for hjælp. Du kan også henvende dig til en ammerådgiver. Der er kommet megen ny viden om amning, men de gamle myter om f.eks. “for tynd eller for lidt mælk” lever stadig. Lyt til de råd, du føler støtter dig. Der findes desuden gode pjecer og bøger om amning.
AMNING OG PRÆVENTION
Når du ammer, er du ikke automatisk beskyttet mod graviditet. At amme tæt kan hos nogle kvinder udsætte ægløsningen, men hvor længe kan man ikke vide på forhånd. Beskyttelse er derfor nødvendig, hvis I ikke ønsker en ny graviditet. Nogle p-piller indeholder så meget af hormonet østrogen, at det kan hæmme mælkedannelsen. De p-piller, som kaldes lavøstrogene, kan anvendes uden, at det hæmmer mælkeproduktionen. Minipiller kan også anvendes. Tal med lægen om hvilken slags prævention, der er egnet til jer.
BRYSTVORTERNE
Ømme, smertende brystvorter opstår, når barnet dier forkert. Der kan opstå sår og revner. Brystvorterne skal holdes rene og tørre. Et dagligt bad uden sæbe på brystvorterne og lufttørring efter amning er bedst. Der er ingen grund til at bruge creme eller andet til brystvorterne. Undgå for tætte ammeindlæg eller ammeindlæg med plastik.
Når du vil flytte dit barn fra brystet, kan du stikke en finger ind i barnets mundvig, så undertrykket udlignes og barnet slipper, så undgår du hårdt træk i brystvorten.